B-skat

COPY-DAN

Busser

Elektriske installationer

Forsikring

Havkajak

Honorar

Klatring

Kopiering

Kørekort

Her bringes et overblik over de væsentligste problemstillinger, som ungdomsskoler kommer ud for, når de har behov for bustransport i egne eller lånte busser:

Privat bus

Såfremt man i en kommune har én ungdomsskole med én bestyrelse og med afdelinger forskellige steder, er det mest fleksibelt, at busserne er indregistreret med kommunen eller ungdomsskolen som ejer og ungdomsskolen som bruger (såfremt ejer ikke er bruger). Hvis den enkelte afdeling står som ejer eller bruger, er det kun den afdeling, der må bruge bussen lovligt. Derfor er det vigtigt, at bussen er indregistreret med selve ungdomsskolen som ejer/bruger og ikke med den enkelte afdeling.

Ved kørsel i ungdomsskolens egen bus eller i lånt eller lejet bus med fører skal følgende krav til chaufførens kørekort og kvalifikationsbeviser være overholdt:

Kørekort

Føreren af bussen skal være i besiddelse af og medbringe gyldigt kørekort. For køretøjer med mere end 9 pladser inkl. føreren (eller med tilladt totalvægt over 3.500 kg kræves kategori D kørekort (stort kørekort). En ungdomsskolemedarbejder med kørekort til kategori D må således køre bussen, såfremt der er tale om ikke-erhvervsmæssig persontransport (= privat kørsel).  Følgende krav skal være opfyldt, for at der er tale om ikke-erhvervsmæssig persontransport:  

• Der skal være en nærmere tilknytning mellem passagererne og den institution el. lign., der lader kørslen udføre.
• Der må ikke ydes betaling for kørslen - med undtagelse af et beløb til dækning af de direkte kørselsrelaterede udgifter (benzin m.v.).
• Kørslen skal udføres som et led i anden virksomhed – fx. ungdomsskolens øvrige aktiviteter.
• Føreren af bussen skal være den registrerede ejer/bruger af bussen eller ansat hos denne.
• Ved kørsel i Danmark kan også andre være fører af bussen.

Hvis ovenstående punkter ikke er opfyldt, er der tale om erhvervsmæssig personbefordring, hvortil der kræves erhvervskørekort samt tilladelse til erhvervspersonbefordring for bussen og ungdomsskolen.  

Kvalifikationsbevis

Krav til førere af ikke-erhvervsmæssige busser (rødt kvalifikationsbevis mv.)  

Fra den 10. september 2008 er der krav om rødt kvalifikationsbevis i forbindelse med visse former for ikke-erhvervsmæssig buskørsel. De tidligere krav om hvidt og blåt kvalifikationsbevis bortfaldt fra samme dato.  

Uddannelsen til rødt kvalifikationsbevis har en varighed på mindst 74 timer.

Krav ved national kørsel

Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel på strækninger indtil 50 km fra bussens hjemsted, skal blot have kørekort til kategori D (bus).  

Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel på strækninger over 50 km fra bussens hjemsted, skal have kørekort til kategori D (bus), have rødt kvalifikationsbevis og opfylde erfaringskrav (1 års erfaring som fører af lastbil over 3,5 tons tilladt totalvægt eller bus på strækninger inden for en radius af 50 km fra bussens hjemsted).

Erfaringskravet behøver ikke at være opfyldt, hvis kørslen finder sted i en bus, der er indrettet til befordring af højst 17 personer, føreren medregnet.

 

Krav ved international kørsel

Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til international ikke-erhvervsmæssig buskørsel, skal have kørekort til kategori D (bus), være fyldt 23 år, have rødt kvalifikationsbevis og opfylde erfaringskrav (2 års erfaring som fører af lastbil over 3,5 tons tilladt totalvægt eller bus).

Følgende er undtaget fra kravet om rødt kvalifikationsbevis

• Førere, der har hvidt og blåt kvalifikationsbevis efter reglerne gældende indtil 10. september 2008.
• Førere, der har chaufføruddannelsesbevis knyttet til kategori D.
• Førere, der har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med bus (kategori D og ep), og som er omfattet af kravet om efteruddannelse, men ifølge indfasningsordningen endnu ikke skal have gennemført efteruddannelse (se nedenfor).
• Førere, der har erhvervet kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med bus (kategori D og ep) før den 1. januar 1980.

En række lande har en national undtagelse for busser op til og med 17 pers. mht. brug af fartskriver. På bilaget herunder kan du se de lande, hvor man i en bus til max. 17 pers. ikke behøver at bruge fartskriver. Gælder kun for ikke-erhvervsmæssig buskørsel. BILAG

Lejet eller lånt bus

Det er lovligt for ungdomsskolers klubber – og kun klubber – at køre i Danmark i en bus, som lånes af en anden klub eller forening. Ungdomsskolen må dog leje en bus ved en godkendt busudlejer. Det er nu blevet tilladt at leje en bus uden fører til udenrigskørsel; dette var tidligere kun muligt for små busser til højst 9 personer og lille kørekort. Ved kørsel i udlandet med ungdomsskolens egen bus skal der medbringes en attest, der udstedes af Færdselsstyrelsen, der godtgør, at der er tale om privat kørsel uden gevinst for øje. Og her er der krav om 2 års erfaring.

Ungdomsskolen kan kun låne sin bus ud til andre ungdomsskoleklubber, såfremt ungdomsskolens klub er registreret som ejer, og såfremt Færdselsstyrelsen udsteder en erklæring om, at både udlåner og låner er såkaldte ”ikke-erhvervsdrivende” foreninger/klubber. Denne erklæring skal altid følge bussen og på forlangende forevises. I dette tilfælde må bussen kun benyttes til klubaktiviteter, altså IKKE ved ungdomsskolens øvrige aktiviteter.

Samtidig skal de før angivne regler for ikke-erhvervsmæssig persontransport, der gælder ved kørsel i egen bus, også være overholdt her.

Yderligere oplysninger og råd kan indhentes ved Færdselsstyrelsens Trafikantafdeling, tlf. 33 92 91 00, hjemmeside: www.faerdselsstyrelsen.dk eller hos afdelingsleder Per Nielsen, Aabenraa Ungdomsskole, afd. Tinglev, som i flere år har beskæftiget sig med busproblematikken, tlf. 73 76 81 26 el. 23 39 62 53.

Nyt vedr. buschauffører med kørekort til erhvervsmæssig buskørsel

Hvis du fører bus som medarbejder i ungdomsskolen og samtidig er erhvervschauffør, skal du være opmærksom på, at der for at kunne varetage erhvervsmæssige kørsel nu er krav om efteruddannelse hvert femte år. Læs mere herom på Færdselsstyrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk, under punktet erhvervstransport.

 

Honorarer og kørselsgodtgørelser til kunstnere, oplægsholdere og lignende, der ikke får ydelserne udbetalt som A-indkomst via skolens lønsystem, og som heller ikke er momspligtige, skal indberettes til Told & Skat som B-indkomst.

Indberetningspligten gælder, uanset der er indsat bookingbureau som mellemmand, og uanset bureauet har modtaget betaling for honorar, provision og moms af provision. I disse tilfælde skal dog alene honorar og evt. kørselsgodtgørelse indberettes. Hvis kunstneren i stedet har modtaget den samlede betaling, skal hele beløbet indberettes.

Såfremt afregningen sker via nummereret faktura fra kunstnerens eget A/S eller ApS, hvor SE- eller CVR-nummer er anført, skal indberetning dog ikke finde sted.

I alle andre tilfælde skal ungdomsskolen sikre, at CPR-nummer, adresse og honorar m. v. indberettes til Told og Skat via lønadministrationen.

Der er et lovkrav, at alle landets forsamlingslokaler, herunder også kommunale ungdomsskolelokaler beregnet til over 150 personer, hvert andet år får kontrolleret de elektriske installationer med tilhørende elmateriel, elektriske brugsgenstande og apparater samt nød- og panikbelysning. Flere ungdomsskoler har oplevet kontrolbesøg med efterfølgende pålæg og bøder grundet mangelfulde eller ulovlige elinstallationer. Vær opmærksom på, at bestemmelsen ikke blot omfatter enkeltstående lokaler godkendt til 150 personer og derover, men også flere lokaler, der enkeltvis er beregnet til færre personer, når disse lokaler samlet kan benyttes af over 150 personer, og lokalerne har fælles adgangs- eller flugtveje, indgang, køkken, depotrum eller andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale. Så det er ikke blot de helt store skoler, der er omfattet af denne ordning. Evt. tvivlsspørgsmål om lokalers personbelastning afgøres af de lokale brandmyndigheder.

Skolens ansvar

Kontrollen med den elektriske installation i lokalerne med tilhørende adgangs- og flugtveje skal foretages af en autoriseret elinstallatør på foranledning af ungdomsskolen selv. Efter at eventuelle fejl er rettet, indberetter elinstallatøren dette til Sikkerhedsstyrelsen via styrelsens hjemmeside, www.sik.dk. Herfra kan elinstallatøren udskrive en elsikkerhedsattest, der fungerer som bevis på, at kontrollen er foretaget, og at tingene er i orden og fungerer efter hensigten. Elsikkerhedsattesten skal fremstå i en holdbar stand, og den ansvarlige for lokalerne har ansvar for, at attesten opsættes på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted. Attesten gælder indtil næste kontrolbesøg, dvs. i 24 måneder. Det er ejerens (brugerens) ansvar, at de elektriske installationer og apparater er i orden. Det betyder, at eventuelle fejl eller mangler imellem de toårige eftersyn løbende skal afhjælpes for at undgå fare for personer og gods. Elsikkerhedsattest og retningslinier for installationskontrol kan fås ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen på telefon 33 73 20 00 eller gennem hjemmesiden www.sik.dk.

For institutioner gælder følgende regler:

Institutioner betaler medielicens for erhverv/institutioner.

Licensen betales for alle licenspligtige apparater, som er opstillet i institutionens lokaler, herunder fællesrum, køretøjer, både m.v.

Der betales licens, uanset om apparaterne ejes, lejes eller leases.

Medielicenspligtige apparater er:

• Tv-modtagere eller tilsvarende billedfremvisere.
• Pc’ere eller tilsvarende enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, og som har adgang til internettet eller andre netværk
• Pc’ere med modtageenheder der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester via radiobølger eller netværk (tv-tunere).
• Andre enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, såsom mobiltelefoner med internetadgang.

Medielicens for institutioner betales med én licens, idet licensen dækker samtlige licenspligtige apparater i institutionen på den pågældende adresse. Hvor én licens tidligere dækkede 5 apparater, skal der altså nu kun betales én licens uanset antallet af opstillede apparater.

Institutioner betaler ikke radiolicens.

Medielicens for institutioner betales én gang årligt forud.

Spørgsmål om licensreglerne kan rettes til DR Licens, DR Byen, Postboks 888, 0999 København C, tlf. 70 20 13 13. Se desuden www.dr.dk/licens

Vær opmærksom på, at der også skal betales KODA-afgift (se nedenstående).

DVD, video og film

Det er ikke lovligt at fremvise lejede dvd- eller videofilm eller dvd- og videofilm købt i detailhandlen i ungdomsskolen eller -klubben. Disse samt spillefilm optaget fra fjernsynet må kun vises privat. Til forevisning i ungdomsskoler og -klubber findes særlige institutionsvideoer og -dvd’er, der kan lejes eller købes hos filmselskaber. Husk, at forevisning af dvd- og videofilm samtidig er omfattet af reglerne for KODA-afgifter (se nedenstående).

 

Musik i ungdomsskoler og -klubber

Når ungdomsskoler og -klubber spiller musik offentligt fx til fester, ved koncerter og andre arrangementer skal der iflg. ophavsretsloven indhentes tilladelse fra ophavsmanden, og der skal betales et vederlag for brug af musikken. I praksis sker det gennem KODA, som repræsenterer komponister, sangskrivere og musikforlag.

Når musikken helt eller delvis spilles fra grammofonplader, bånd, CD'er eller lignende, skal der også betales til Gramex, som repræsenterer de udøvende kunstnere og pladeselskaberne. Betalingen til Gramex opkræves tillige af KODA, som også oplyser om vederlagets størrelse.

Iflg. en Højesteretsdom skal ungdomsskoler og klubber dog ikke betale til KODA og Gramex, når musikken anvendes i klublokalerne som baggrundsmusik for medlemmerne, ved enkeltstående arrangementer for medlemmerne eller ved filmforevisninger for medlemmerne.

Er klubben derimod arrangør af et åbent arrangement, hvor folk uden nærmere tilknytning også har adgang, skal der betales for musikforbruget.

Benyttes musikken som en del af ungdomsskolens hjemmeside, skal man være opmærksom på, at der også her skal betales, ligesom der stilles krav om betaling, hvis man henter musik ned fra nettet (se nedenfor).

Aftaler om brug af musik på internet kan indgås på KODA’s hjemmeside www.koda.dkVær opmærksom på, at der også skal betales for musik fremført fra radio, TV, video – herunder musik fra film. Dette gælder dog ikke film fra Det danske Filminstitut, som frit kan vises.

KODA skal have modtaget en ansøgning om tilladelse senest 8 dage før arrangementet afholdes. Hvis ansøgning ikke foreligger 8 dage før arrangementet, kan KODA opkræve et forhøjet vederlag og i gentagelsestilfælde nedlægge fogedforbud mod musikbrugen.

Oplysninger om aktuelle priser kan fås ved henvendelse til KODA eller findes på www.koda.dk, hvor også ansøgnings- og indberetningsskema kan hentes ned.

Tilladelsen omfatter ikke dramatiske opførelser af revy, teaterforestillinger, musicals og lignende. Få nærmere vejledning herom hos KODA. Tilladelsen omfatter heller ikke retten til at indspille de fremførte værker på lyd, videobånd, film eller et digitalt medie.

Digital kopiering af musik er ikke tilladt. Dvs., at ungdomsskolen ikke må kopiere sine cd’er eller DVD’er og ej heller brænde musikfiler, der er hentet ned fra nettet, over på en cd eller et andet digitalt medie.

KODA, Landemærket 23-25, Postboks 2154, 1016 København K

Kundeservice: tlf.: 33 30 63 80 Hjemmeside: www.koda.dk E-mail: kunde@koda.dk

Yderligere information om Gramex og NCB kan findes på www.gramex.dk og www.ncb.dk

Copy-dan

På de trykte mediers område gælder ophavsrettighedslovens bestemmelser. Har ungdomsskolerne brug for kopier (eller anden mangfoldiggørelse) af materialer til undervisningsbrug, kan den få en kopieringsaftale med Copy-dan Node. Kommunernes Landsforening og Copy-dan har lavet en særlig aftale. Når ungdomsskolen har indgået en kopieringsaftale, er den dækket ind ved kopiering til intern administration og til undervisningsrelateret brug fra danske og udenlandske bøger, aviser, tidsskrifter, blade, noder, brochurer, tabeller og andet udgivet materiale. Kopiering må kun udgøre et supplement til indkøbet af originale værker og ikke erstatte disse. Derfor må der max. kopieres 20 sider, som samtidig højst må udgøre 20 % af samme publikation pr. elev inden for et semester. Er der behov for at kopiere mere, må dette kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Det er ikke tilladt at kopiere engangsmaterialer (ex. arbejdshæfter), dog er tidligere eksamensopgaver undtaget. Aftalen giver ikke ret til at downloade eller printe værker fra internettet eller en anden digital form (fx en cd-rom).

Vær opmærksom på, at det er skolens samlede forbrug af kopier, der er omfattet af kopieringsaftalen, dvs. også det man evt. får mangfoldiggjort ude i byen. Skolens vederlag til Copy-dan for kopiering i henhold til aftalen beregnes på følgende måde: Heltidselever: 161,98 kr. pr. elev pr. år Holdelever: 0,795 kr. pr. elev pr. år.

For indgåelse af en aftale eller nærmere oplysninger: Copy-dan, Østerfælled Torv 10, 2100 København Ø, tlf.: 35 44 14 00 e-mail: tekstognode@copydan.dk hjemmeside: www.copydan.dk

Moms ved mellemregning af udlæg for andre skoler:

Hovedregel:

• Skolen som modtager leverandør-fakturaen betaler faktura- beløbet til denne vareleverandør.
• Fakturaen bogføres derefter som omkostning på en moms-markeret art, hvorved momsen løftes af.
• Mellemkommunale mellemregninger skal ikke pålægges moms. Hvis udgiften skal deles med andre skoler skrives en regning, som ikke pålægges moms. En speciel grundighed ville være at anføre ”Uden moms” på regningen.
• Skolen som modtager denne regning betaler som art 4.7. – mellemkommunal betaling, som er uden momsmarkering.
• Den regningsudskrivende skole indtægtsfører derfor – naturligvis – indbetalingen på en ikke momsmarkeret art, og den skole som modtager denne regning, skal naturligvis omkostningsregistrere på en art, som heller ikke er momsmarkeret.

Når en skole ønsker at offentliggøre oplysninger om de unge – fx navne eller billeder – må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen er indhentet udtrykkeligt, positivt samtykke fra hver enkelt unge eller dennes forældre, hvis den unge er under 15 år.

Samtykket kan enten være skriftligt eller mundtligt – det er dog skolen, der skal kunne bevise, at samtykket er afgivet. Den unge kan til enhver tid tilbagekalde samtykket, hvilket betyder, at oplysningerne/billederne herefter ikke længere må offentliggøres.

Reglerne er formuleret af Datatilsynet og gælder for offentliggørelse af oplysninger til en ”bredere” kreds, fx via internettet og bredt distribuerede brochurer/kataloger, hvorimod regelsættet fortolkes lempeligere i forbindelse med interne medier som fx intranet og i nogle tilfælde skoleblade. Reglerne kan medføre et stort administrativt arbejde for de enkelte skoler, især hvis man ønsker løbende at opdatere skolens hjemmeside med billeder fra den seneste klubfest eller et andet arrangement.

Billeder

Med hensyn til offentliggørelse af billeder skelnes der mellem ”portrætbilleder”, som der skal indhentes godkendelse til, og ”situationsbilleder”, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet.

Som eksempler på situationsbilleder har Datatilsynet fremhævet: Koncerter, juleafslutninger eller billeder optaget under en ungdomsskoles eller klubs udfoldelse af en aktivitet. Som udgangspunkt kan denne type billeder offentliggøres uden samtykke. Offentliggørelse skal dog ske under hensyntagen til karakteren af billedet; den eller de afbildede må ikke kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Et krænkende billede kan fx være ét, hvor to genkendelige personer afbildes i en intim situation. Bemærk at de, der optræder på et situationsbillede efterfølgende kan gøre indsigelse og kræve billedet fjernet.

Portrætbilleder må som altovervejende udgangspunkt kun offentliggøres med forudgående samtykke fra eleven.

Det er en god idé, hvis ungdomsskolen i forbindelse med elevens indmeldelse ved sæsonens start indhenter en konkretiseret samtykkeerklæring til offentliggørelse af elevbilleder gennem sæsonen. Erklæringen bør indeholde en oversigt over, hvilke af skolens arrangementer, der offentliggøres billeder fra, fx fra klubben, fester, juleafslutning etc. Samtidig kan skolen formulere en offentliggørelsespolitik, der angiver retningslinier for hvilke typer billeder, man bruger, så de unge og deres forældre ved, hvad de accepterer. Eksempelvis kan man vedtage ikke at lægge billeder på nettet af rygende unge, ”kærestepar” eller unge i andre situationer, der på nogle kan virke kompromitterende. En god forholdsregel vil også være rent teknisk at lægge det enkelte billede på hjemmesiden på en måde, så det nemt kan fjernes igen, uden at store dele af sitet skal slettes, hvis samtykket tilbagekaldes.

Ungdomsskolerne bør også være opmærksomme på, at de samme samtykkekrav gælder for offentliggørelse af oplysninger af privat karakter om medarbejdere; fx billeder og privat telefon regnes i denne forbindelse for private oplysninger. 

Er der tvivlstilfælde, kan yderligere oplysninger og præciseringer indhentes ved Datatilsynet på www.datatilsynet.dk eller tlf.: 33 19 32 00.

I de senere år er sociale netværk på internettet som fx Facebook og MySpace blevet meget populære, især hos unge. Ikke mindst Facebook er uhyre populært og udbredt blandt unge. Mange ungdomsskoler har taget konsekvensen af, at de virtuelle netværk er dér, hvor de unge mødes og får deres informationer fra, og har oprettet en profil for skolen på Facebook. Grundidéen bag Facebook er, at brugerne danner netværk ved, via deres profil, at tilføje hinanden som ”venner”. Som venner kan man skrive beskeder og lægge links, billeder og videoer på hinandens profiler. Ungdomsskolen kan således kommunikere direkte med de unge på de unges egne præmisser. Og kommunikationen kan være tovejs i stedet for blot envejs som på en traditionel hjemmeside.

Men der kan være information, som ungdomsskolen ikke er interesseret i, at brugerne (de unge) lægger på profilen. Det kan være personfølsomme eller krænkende oplysninger, billeder der virker krænkende (hvis fx Elev A lægger et billede af Elev B ind, som Elev B finder krænkende) eller links til andre hjemmesider, som skolen ikke ønsker at blive identificeret med.

Skolen har en række muligheder for at kontrollere, hvad der bliver lagt på profilen. Man kan bl.a. benytte sig af Facebooks muligheder for at begrænse andres adgang til profilen; fx kan man justere Facebooks indstillinger således, at de unge ikke kan lægge beskeder, billeder, videoer eller links ind på siden.

Da alle via Facebook i princippet kan være ”venner” med alle, kan det være nyttigt, at skolen udarbejder et ”net-kodeks” for ungdomsskolens medarbejdere, fx med bestemmelser om, at medarbejdere ikke må være venner med elever, da det kan opfattes som et brud på den professionelle relation mellem lærer og elev.

Det er vigtigt at have sine medarbejdere ordentligt sygeforsikret ved rejser i udlandet, hvis man ønsker at undgå store regninger. Regelsættet er kompliceret, så henvend dig evt. på din egen kommunes forsikrings-/juridiske kontor og vær opmærksom på, at det kan tage lang tid at få de relevante godkendelser. I mange tilfælde vil det være nødvendigt at tegne (tillægs-)forsikringer, hvilket også kan være en tidskrævende procedure, såfremt kommunen ikke på forhånd er dækket af en kollektiv ordning. Men selv her kan det være nødvendigt at få forhåndsdokumentation for, hvem, hvornår og hvorhen der rejses.  

Det gule sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis) gælder siden 2008 kun i EU-landene, de nordiske lande (inkl. Grønland og Færøerne) samt en række europæiske miniputstater.  

Udgifter til hjemtransport fra udlandet dækkes ikke. Undtaget herfra er dog hjemtransport fra Grønland og Færøerne samt i forbindelse med dødsfald i udlandet. Endvidere kan danske statsborgere i kraft af særlige regler stadig få dækket udgifter ved hjemtransport fra de nordiske lande.  

Den offentlige rejsesygeforsikring dækker akut opstået sygdom på ferie- og studierejser i en måned fra afrejsen i de ovennævnte lande. Dvs., lider du af en kronisk sygdom (fx forhøjet blodtryk), så dækker forsikringen ikke.  

Ved studierejser forstås rejser med elever og lærere på uddannelsesinstitutioner eller andre institutioner.

Således er lærere og pædagoger i ungdomsskoler, der ledsager børn og unge på rejser i udlandet og klubmedarbejdere, der ledsager klubmedlemmer på ferierejser dækket af den offentlige sygesikring.  

Erhvervsrelaterede studierejser dækkes ikke. Dvs. er ungdomsskolemedarbejderen i udlandet i anden anledning, fx på research, meritgivende studieophold, forberedende mødeaktivitet mm., er vedkommende ikke dækket af den offentlige sygesikring. Dette gælder også, hvis en studierejse med elever kombineres med en erhvervsrelateret aktivitet.   

Her kan hjemkommunen – for rejser i Europa – udstede et EU-sygesikringsbevis (det blå sygesikringskort), der gælder i alle EU- samt EØS-lande (Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz). Det blå sygesikringskort dækker både ferie- og erhvervsrelaterede rejser, og det er desuden det blå kort, du skal bruge, hvis rejsen varer mere end 30 dage. Lider du af en kronisk sygdom, som du kan få behov for behandling af, dækkes dette også af det blå sygesikringskort.  

Sygehjælpen sker efter de lokale regler i de pågældende lande, så omfanget vil variere, og evt. kontante udlæg og brugerbetaling kan forekomme. Vær også opmærksom på, at evt. hjemtransport ikke er dækket, så yderligere sikring er nødvendig.  

Ved rejser udenfor de ovennævnte områder dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort. Så ved alle rejser udenfor EU, fx oversøiske rejser, skal der altid tegnes private forsikringer.  

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at kontakte personaleafdelingen i hjemkommunen i god tid før udrejsen.

Mange ungdomsskoler gør brug af naturen i deres aktiviteter. Skov- og Naturstyrelsen har samlet reglerne på deres hjemmeside på denne adresse: www.skovognatur.dk/ud/adgang/. Her findes både adgangsregler og regler om organiseret brug af statsskovene.

Overordnet kan man sige, at der skal indhentes tilladelse til organiserede aktiviteter med et deltagerantal over 30 (50 hvis det er skoleklasser, spejdere og lignende). Dog skal der uanset antallet af deltagere altid indhentes tilladelse til: kommercielle arrangementer, sportsarrangementer, aktiviteter der kræver afmærkning mv., som altså ikke er en almindelig rolig gåtur. lejrslagning og bål aktiviteter, der foregår om natten (ml. solnedgang og kl. 7) offentligt annoncerede arrangementer, hvor tilladelsen skal foreligge, før arrangementet meldes ud.  

Der søges om tilladelse elektronisk via det ovennævnte link mindst 14 dage før aktiviteten finder sted. Statsskovdistriktet svarer indenfor 10 dage, så vær i god tid. Kan distriktet ikke give tilladelse, vil man få et begrundet svar.

Man kan generelt ikke regne med at få tilladelse: til motorkørsel i B-skove (særligt beskyttede skovområder, ca. 10 % af statsskovene) i perioder eller områder, hvor dyrelivet er særligt følsomt overfor forstyrrelser om natten i perioden mellem 1.4. – 15.7.  

Til alle arrangementer skal der udpeges en ansvarlig leder, som skovdistriktet kan stille til ansvar – også økonomisk.  

”Bløde aktiviteter” som almindelige skovture, ekskursioner, fugleture o.lign. kan organiserede grupper gennemføre i statsskovene uden forud at have indhentet tilladelse. For at kunne karakteriseres som”blød aktivitet” må aktiviteten ikke indebære afmærkning, brug af særligt udstyr eller annonceres offentligt.  

Reglerfor almindelig færdsel i naturen

Nogle af de vigtigste regler for almindelig færdsel er, at skove generelt er åbne for færdsel til fods, på cykel samt ophold. I offentligt ejede skove er færdsel til fods tilladt på såvel veje og stier som uden for disse, mens cykling kun må finde sted på veje og stier. Ophold skal ske mindst 50 m fra beboede bygninger.  

I privatejede skove er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og færdsel må kun finde sted på veje og stier. Ophold skal her være mindst 150 m fra beboelse eller driftsbygninger. Organiseret brug kræver ejerens tilladelse.  

I naturen er det ikke tilladt at tænde bål, bruge kogeapparater eller på anden måde  skabe risiko for brand, lige som tobaksrygning er forbudt mellem d. 1. marts og 31. oktober på lyngklædte arealer, græsbevokset skovbund, ved nåletræs- og unge løvtræsbeplantninger.

Det er ikke tilladt at benytte klatreudstyr til træklatring uden at have søgt og fået tilladelse til det. Dette gælder såveli private som i statsskove.

Grejbanker

Der er i alt 23 grejbanker rundt om i landet, hvor ungdomsskoler kan låne friluftsudstyr til skolens aktiviteter. Udstyret varierer fra grejbank til grejbank. Det kan fx være kajakker, kanoer, våddragter, megin-joller, mountainbikes, trailere, lavuuer (samiske telte), alm.telte, rygsække, soveposer, liggeunderlag, stormkøkkener, feltesser og meget mere.

På netadressen www.grejbank.dk findes en oversigtover grejbanker og hvilket udstyr, den enkelte ligger inde med. Det er ikke gratis at låne udstyr i en grejbank. Man betaler en låneafgift, der skal dække udgifterne i grejbanken, herunder genanskaffelse af udstyr. En del centre for undervisning ligger også inde med udstyr, somungdomsskoler kan låne til brug ved naturoplevelser.

Samrådinden for klatring, havkajak og kano

Set i lyset af de ulykker med klatring, kano og kajak, der har været iden pædagogiske verden, er der i de senere år oprettet samråd inden for områderne. På samrådenes hjemmesider kan man hente oplysninger om uddannelser på områderne og retningslinjer ved gennemførsel af aktiviteterne.

OBS: Det bedste sted at finde en samlet oversigt over normerne fra alle 3 samråd er på www.kattingevaerk.dk og klik så på menupunktet ”Normer på havkajak, kano & klatreområdet” i menuen tilvenstre.

Kano:

Søfartsstyrelsen har udsendt et informationsblad om gældende regler. Se her.

Ungdomsskoleforeningen anbefaler at informationsbladet følges nøje. Ungdomsskoleforeningen vil følge udviklingen tæt.

Efterskoleforeningen har udgivet en vejledning og tjekliste som de anbefaler deres medlemmer at efterleve og. Følg dett link

(se også: www.kanosamraadet.dk). Her ligger de vejledende retningslinjer for uddannelsen til kanoinstruktør samt en uddybning, der beskriver indholdet nærmere.

Friluftsrådets seneste vejledninger findes her.

 

Ungdomsringen har udgivet et kanohæfte, der indeholder teori og praksis, der svarer til kanoinstruktørniveauet.

Havkajak:

Søfartsstyrelsen har udsendt et informationsblad om gældende regler. Se her.

Ungdomsskoleforeningen anbefaler at informationsbladet følges nøje. Ungdomsskoleforeningen vil følge udviklingen tæt.

Efterskoleforeningen har udgivet en vejledning og tjekliste som de anbefaler deres medlemmer at efterleve og. Følg dett link

(se også: www.havkajaksamraadet.dk). Fra 2009 benytter alle organisationer i Havkajaksamrådet på nær DGI DKF´s (Dansk Kano-og kajakforbund) EPP (European Paddle Pass) til uddannelse afinstruktører. Følg med på www.havkajaksamraadet.dk og DKF´s hjemmeside, www.kano-kajak.dk. Ungdomsringen har udgivet to kajakhæfter, der kan bruges til kajakundervisningen.

Klatring:

(se også: www.klatresamraadet.dk). Her er normerne færdige. Der er kommet et sikringsbevis til samt et toprebsleder på klippe til normerne. Udviklingen af arbejdet kan følges på hjemmesiden. Det anbefales, at ungdomsskolerne laver retningslinjer for aktiviteter på disse områder, og at man løbende orienterer sig om, hvad der findesaf overordnede normer/ retningslinjer, samt at man benytter uddannedelærerkræfter.

Hvis I har spørgsmål nu, så kontakt naturvejleder Lars Borch.

Naturvejleder

Naturvejlederen Lars Borch Jensen har en lærer baggrund og mange års erfaring med børn og unge i relation til naturaktiviteter og friluftsliv. Naturvejlederen udbyder kurser inden for friluftsliv og naturaktiviteter, fx basisfriluftsliv, kano- og kajaksejlads, mad fra naturen, vinterfjeldog skiløb, natur- og håndværksaktiviteter og meget mere. Han tilbyder at lave skræddersyede kurser eller undervise på emnedage/-uger på skoler og i klubber. Naturvejlederen udbyder kurser til kanoinstruktør og havkajakinstruktør samt prøverefter de pågældende samråds vejledende retningslinjer i samarbejdemed Ungdomsringen og efterskolerne.

Naturvejlederen underviser på interne/lokale personalekurser, inspirationsdage mv.og kan bruges som konsulent på naturområdet, holde oplæg,supervisere og udvikle nuværende friluftsundervisning. Det er gratis for medlemmer at ringe til naturvejlederen og spørge til råds, derudover afhænger prisen af ydelsens omfang. Mange ungdomsskoler er gennem medlemskab af Ungdomsringen med i kredsen Naturvejlederen.

Naturvejleder Lars Borch Jensen, Ryesgade 7, 8680 Ry. Tlf./fax:86 89 88 88 E-mail: larsborch@tdcadsl.dk

Undervisningsmiljøvurdering

Loven om undervisningsmiljø gælder også for ungdomsskoler. I loven står der, at uddannelsessteders ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og andre interesserede, f.eks. via hjemmesiden. UMV’en skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.

UMV’en skal som minimum indeholde følgende elementer:

• kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
• beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
• udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår i hvilken takt og rækkefølge, de konstaterede problemer skal løses 
• forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen 

Elever og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til arbejdsmiljøet, og ungdomsskolens ledelse skal inddrage eleverne i planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse samt opfølgning på UMV’en.

UMV’en skal vurdere tre dimensioner af undervisningsmiljøet – den fysiske, psykiske og æstetiske dimension i samspil ud fra en helhedsbetragtning med henblik på at opnå et undervisningsmiljø, hvor elever eller deltagere trives.

Materialer om undervisningsmiljøvurderinger kan hentes på hjemmesiden for Dansk Center for Undervisningsmiljø: www.dcum.dk.

Forebyggelse og håndtering af ulykker og sikkerhedstrusler

Undervisningsministeriet satte i starten af 2009 fokus på forebyggelse og håndtering af ulykker og sikkerhedstrusler på uddannelsesinstitutioner. Det skete via nedsættelse af to arbejdsgrupper til at drøfte problemstillingen. Arbejdet mundede i juni 2009 ud i en konkret vejledning til uddannelsesinstitutionerne. Den skal være en inspiration for det lokale arbejde med forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici, herunder etablering af interne kriseberedskaber.

Vejledningen indeholder, bl.a.:

• En betoning af vigtigheden af at fremme et godt undervisningsmiljø på uddannelsesstedet.
• Gode råd om, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan spotte elever og studerende med alvorlige problemer, og hvordan der kan reageres.
• Forslag til en udmøntning af internt kriseberedskab. Det omfatter blandt andet hensyn til uddannelsesinstitutionens fysiske indretning, fastlæggelse af alarmeringsprocedurer samt sikring af hensigtsmæssig adfærd under en krisesituation på uddannelsesstedet.
• Gode råd om, hvordan uddannelsesinstitutionen informerer omverdenen samt sikrer eventuel krisehjælp til elever, studerende, ansatte og pårørende.

 Vejledningen kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk