03/09/11

Arbejdsgrundlaget

Storbynetværket

Baggrund

Der findes lignende netværk i andre regier, fx for borgmestre, kommunaldirektører, skolechefer m. fl. i KL. Et af netværkets formål er at matche disse for at skabe større synergi ungdomsskoler og andre kommunale aktører imellem.

Temaer

Ungdomsskoleudvikling i landets store byer/kommuner: Strategiske og politiske emner, ledelse, aktuelle udfordringer med hensyn til nye kommunale tiltag, bud på opgaveløsning, personaleledelse og udvikling.

Deltagere

Ledelsen i ungdomsskolerne i landets 7 største byer/kommuner. Medlemmer af Ungdomsskoleforeningen.

Netværket er et lukket forum med ”fødte” medlemmer af hensyn til professionel og faglig sparring.

Deltagerne er selv forpligtede i forhold til egen forberedelse, udbytte og at skabe konstruktive netværk med andre netværksdeltagere.

Udbytte

Deltagerne udbytte er muligheden i fuld fortrolighed at sparre om helt aktuelle ledelsesmæssige udfordringer i de store kommuner.

Netværksmøder

Møderne foregår i på skift hos de deltagende ungdomsskoler

Der er 4 møder årligt.

Møderne er typisk i tidsrummet 10.00-14.00 eller 15.00.

Dagsordnen indeholder typisk et tematisk oplæg fra værtsungdomsskolen og drøftelser ud fra en fastlagt dagsordenen.

Netværksstyring

Ungdomsskoleforeningens sekretariat og værtsungdomsskolen står for mødeindkaldelse. Værten står for forplejning, og Ungdomsskoleforeningens sekretariat står for opsamling på mødernes hovedpointer samt eventuel kommunikation mellem møderne.

Bemærk

Netværket eksisterer så længe, der vurderes et behov.

Netværket kræver kontinuitet i deltagelse og fremmøde fra alle.

Netværket er et fortroligt forum, der drøfter aktuelle udfordringer for storby-ungdomsskoler. Det vurderes, at form, deltagerkreds og indhold er passende.