Ungepakkens nyhedsbrev

Ungepakkens Nyhedsbrev nr. 85

Ungdomsskoleforeningen udgiver hver torsdag kl. 14 et nyhedsbrev om ungepakken: Unge, uddannelse og job.

Se ældre nyhedsbreve her.

Job i ungdomsskolen

Rebild kommune søger ny ungdomsskoleleder.

Læs annoncen her

Medlemskonferencer 2012

Kom og vær med til at sætte dit præg på Ungdomsskoleforeningens fremtidige indsatser på to medlemskonferencer i marts.

Ringsted Ungdomsskole, mandag d. 12. marts 2012

Vejle Ungdomsskole, onsdag d. 14. marts 2012

Ungdomsskoleforeningens bestyrelse er i gang med at formulere ”Fremtidig virksomhed” til landsmødet i maj. Først vil vi gerne i tættere dialog med medlemmerne for at høre jeres aktuelle ønsker, behov og prioriteringer. Derfor inviterer vi til to medlemskonferencer med fokus på foreningens virksomhed. På konferencerne vil repræsentanter fra bestyrelsen og sekretariat debattere skoleformens udfordringer i dag og i de kommende år - og ikke mindst muligheder for en fælles indsats i foreningens regi på disse felter.

Målet med de to eftermiddage er dels at gøre status på de visioner og målsætninger, der blev formuleret og vedtaget for 1½ år siden, hvordan er det gået? – og dels at kigge fremad og se hvilke justeringer og helt nye indsatser, der er behov for i ungdomsskolefællesskabet. Input fra møderne vi indgå i bestyrelsens forberedelse til at formulere nye målsætninger til fremlæggelse og vedtagelse på dette års landsmøde, så kom og sæt dit fingeraftryk på foreningens fremtidige virke i samarbejde med andre medlemmer.  

Program (for begge arr.):

Kl. 13.00 Velkomst

Kl. 13.10 Status på visions- og målsætningsprocessen

Hvor langt er vi nået? Foreningsgørelsen af Ungdomsskoleforeningen

Kl. 13.40 Indsatser og netværk

Kl. 14.10 Vidnerunde

To repræsentanter fra lokale medlemsskoler kommer med hvert sit oplæg om de tre vigtigste udfordringer for skoleformen lige nu – og indgår i en dialog med repræsentanter fra Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Kl. 14.30  Strække-ben pause – tank op med kaffe

Kl. 14.40 Debat i grupper om foreningens fremtidige indsatser

Kl. 15.40 Opsamling og debat i plenum

Kl. 16.15 Hvad sker der nu? Hvordan dagens input indgår i bestyrelsens arbejde

Kl. 16.30 Tak for i dag   Deltagelse er gratis for medlemsskoler

Tilmeldingsfrist: tirsdag d. 6. marts 2012

Tilmelding: her

Kursus og workshopdag for heltidsundervisere



Skolekultur, beskidt pædagogik samt overgrebets konsekvens

Workshop og kursusdag for heltidsundervisere  -  arrangeret med Ungdomsskolelærerene i Uddannelsesforbundet

Onsdag d. 21. marts 2012 i Odense  

Trænger din skole og din undervisning til kærlig forandring, er dette et godt udgangspunkt.Professor Lene Tanggaard inddrager og involverer underviserne så de med energi kan fortsætte og udvikle egen skole og undervisning.  

Trænger du din skole til en seriøs samtale om underretninger og overgreb? Lisbeth Zornig Andersen giver et gribende indblik ind bag barnets facade.  

EVAs rapport fra november 2010 pegede på at heltidsskolerne har brug for målformuleringer og konkrete pædagogiske værktøjer. Her giver vi muligheder for at tage fat om problemstillingerne.

Onsdag d. 21. marts 2012 -kl. 9.30 – 16.00

Program:         

 9.30             Morgenbuffet

10.00             Lene Tanggaard, workshopdag. Skolekultur

12.00             Frokost

13.00             Lene Tanggaard, workshopdag. Beskidt pædagogik

14.45             Kaffepause

15.00             Lisbeth Zornig Andersen: Tag barnets tarv.

16.00             Slut for i dag.

Formiddagens program: skolekultur.

Hvordan laves og sikres en god konkret skole­kultur. Hvordan sikres elevernes progression med omsorg og barske krav? Hvordan stilles der rammer for de unge, der ikke selv har rammer i deres liv? Hvordan fornyer og vedligeholdes den gode skolekultur i en tumultarisk hverdag? Der veksles mellem oplæg, workshops og plenum. Der bliver sat ord på din skole og din hverdag med værktøj, der kan bruges.  

Eftermiddagens program: beskidt pædagogik.

Beskidt pædagogik er tænkning, der netop ret­ter sig efter det praktiske. Hvad sker der når man udfører pædagogik? Hvorfor står der så sjældent i den pædagogiske litteratur om hvordan man gør? Kan der sættes ord på læringsmiljøet i heltidsundervisningen og Ungdomsskolen? Findes der en særlig værk­steds­pædagogik? Få svar og svar selv, her, hvor der veksles mellem oplæg, workshops og plenum. Du får metodeudvikling med hjem.

Lene Tanggaard, cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Forfatter til ”Følelser i ledelse” og ”Fornyelsens kunst – at skabe kreativitet i skolen” og desuden bidragyder til ”Uren pædagogik” – der gør op med den pæne pædagogik.  

Lene Tanggaard præsterede på Ungdomsskole­foreningens efterårskonference dagens bedst bedømte indlæg, med energi og engagement.  

Workshops for enkeltskole for +6 deltagere fra samme skole. Ved tilmelding angives ønsker som Lene særligt skal lægge vægt på. Ønskerne indarbejdes i tilrettelæggelsen i oplæg eller workshops.   

Lisbeth Zornig Andersen, Formand for børnerådet, giver sit personlige bud på hvorfor indberetninger er nødvendige. Lisbeth tager udgangspunkt i sit eget liv, hvor hun som barn blev misbrugt. Udgav i november ”Zornig - vrede er mit mellemnavn” – der har givet debat 

Seneste rettidige tilmelding:12. marts 2012.

Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.

Deltagerbetaling: 985 kr.

Tilmelding: Ungdomsskoleforeningen 66149149  eller  her

Nyheder

20-02-2012 Booklet about Youth School

New booklet here!


10-02-2012 Brochure om Ungdomsskolen

Nyt informationsblad om ungdomsskolen er klar til download fra Foreningens hjemmeside


01-02-2012 Nye regler for aktiviteter på vand

 

Paradigmeskifte i Søfartsstyrelsen: Færre regler og mere ansvar til planlæggerne


19-01-2012 Nyt layout af Ungdomsskolen

Et facelift af medlemsbladet


Viser 1 til 4 ud af 27

1

2

3

4

5

6

7

Næste >